Mød ingeniørerne bag Micro Technics innovative løsninger

Hos Micro Technic driver vores udviklingsafdeling teknologisk innovation. Vores dedikerede ingeniører kombinerer erfaring og nytænkning for at skabe intelligente og pålidelige løsninger.

Vores dejlige ingeniør hold

Mød ingeniørerne bag Micro Technics innovative løsninger

Hos Micro Technic er vores udviklingsafdeling kernen i vores teknologiske innovation. Her arbejder en dedikeret gruppe af ingeniører, der brænder for at skabe intelligente, pålidelige og fremtidssikrede løsninger. Med en blanding af erfaring og nytænkning sørger de for, at vores produkter udarbejdes på sunde fundamenter.

 

Erfaring og præcision: Karl og Lars sikrer kvalitet fra start til slut

Karl og Lars er to profiler som har været i vores udviklingsafdeling i længst tid.

Med over 30 års erfaring i softwareudvikling har Karl været en drivkraft i udviklingen af softwareløsninger hos Micro Technic siden 1992. Han sætter en ære i at levere robust software, der er let at implementere, teste og vedligeholde.

„Jeg arbejder bedst i ro og fordybelse, men sætter stor pris på, at jeg altid kan sparre med mine kolleger. God software handler ikke kun om funktionalitet – den skal være gennemtænkt fra start til slut. Hele processen er vigtigt, du bliver også nødt til at tænke på produktionen, installatøren og slutbrugeren” forklarer Karl.

 

Lars, der har været hos os i næsten 12 år som Senior elektronikingeniør arbejder tæt sammen med sine kolleger – både i udviklingsafdelingen og på tværs af huset, herunder produktion og test. Han designer og optimerer kredsløb på printene, så produkterne både er effektive og produktionsvenlige.

„Mit job er at designe printkort, der ikke bare fungerer, men også er optimeret til produktion. Det handler om at balancere tekniske krav, kundens ønsker og økonomi – og det er her, vi skaber værdi.” deler Lars.

 

Sammen sørger Karl og Lars for, at vores produkter er både teknisk stærke og praktisk anvendelige. De kombinerer deres erfaring med en vilje til konstant at forbedre løsningerne – og det kan mærkes i de produkter, vi leverer.

 

Entusiasme og passion: Benjamin og Nicolas bringer nytænkning til teamet

Benjamin og Nicolas er en del af vores nye tilføjelser til vores udviklingsafdeling og de har begge bragt friske perspektiver og nye idéer til udviklingsafdelingen – sammen udgør de et stærkt team, der kombinerer dyb viden med nytænkning.

Benjamin, vores embedded softwareingeniør, arbejder på videreudviklingen af vores Skylark IoT-produkter. Benjamin har altid følt at konceptet i at kunne skabe bevægelse og liv i ubevægelige objekter igennem matematik har været fascinerende.

„Jeg synes, det er spændende, hvordan vi kan få noget så småt som en mikrochip til at udføre komplekse opgaver – bare ved hjælp af software. Det er ligesom at få en sten til at tænke ved at lære den matematik!‟ siger Benjamin entusiastisk.

 

Nicolas, der er elektronikingeniør, har en fortid som elektriker, men vidste hurtigt, at han ville være den, der designede løsningerne frem for at installere dem. Han har en praktisk tilgang til elektronik og fokuserer på at bygge produkter, der både er innovative og realistiske at producere.

I dag er jeg med til at koordinere vores forskellige opgaver i afdelingen, og jeg nyder virkelig at sikre, at kundens ønsker bliver til virkelighed. Jeg kan mærke, at kundekontakten er en vigtig del af mit arbejde.” fortæller Nicolas.

 

Med Benjamin og Nicolas ombord får udviklingsafdelingen friske input og nye måder at angribe opgaverne på. De er beviset på, at en kombination af teknisk dygtighed, kreativ tænkning og et kundefokuseret syn er nøglen til stærke produkter.

 

Praktisk erfaring og nørdet præcision: Kenneth og Thomas optimerer løsningerne

Kenneth og Thomas er de seneste tilføjelser til teamet, men deres baggrunde er vidt forskellige – og netop det gør dem til en stærk tilføjelse til vores team.

Kenneth, vores firmwareingeniør, har haft en ret utraditionel vej til firmwareudvikling – han har en baggrund som matros, automekaniker, maskintekniker, datamatiker og elektronikingeniør! Han bruger sin brede erfaring til at skabe simple, hurtige og ressourceoptimerede løsninger.

For mig handler firmwareudvikling ikke bare om at skabe nu og her løsninger– det handler om at forstå, hvordan hardware og software spiller sammen for at skabe en løsning, der både er effektiv og driftssikker. Min erfaring fra så mange forskellige brancher hjælper mig med at se tingene fra flere vinkler og finde løsninger, der både er teknisk smarte og praktisk anvendelige.” pointerer Kenneth.

 

Thomas, hardwareingeniør, har en skarp analytisk sans og arbejder primært med test og kvalitetssikring. Han mener, at fejlfindingsprocessen er en af de vigtigste discipliner i udviklingsarbejdet.

„Det er mit job at sikre, at alt fungerer perfekt, før det når ud til kunden. Det handler ikke kun om at finde fejl – det handler om at forstå, hvorfor de opstår, og hvordan vi kan designe dem væk. Forebyggelse er altid bedst!” forklare Thomas smilende.

 

Sammen sørger Kenneth og Thomas for, at vores løsninger ikke kun er smarte, men også gennemtestede og optimerede. De tænker hver detalje igennem for at sikre, at vi leverer produkter af højeste kvalitet.

 

Fra idé til færdigt produkt: Derfor har vi udvikling in-house

At have en stærk udviklingsafdeling internt betyder, at vi med hele vejen fra koncept til færdigt produkt. Vores ingeniører arbejder tæt sammen med produktionen, så løsningerne ikke bare fungerer teknisk – men også er optimeret til at blive produceret, testet og brugt i den virkelige verden.

Hos Micro Technic tror vi på, at de bedste løsninger skabes i et miljø, hvor erfaring, innovation og samarbejde går hånd i hånd. Vores ingeniører er drevet af faglig stolthed og en nysgerrighed på ny teknologi – og det er derfor, vi kan levere produkter, der skaber reel værdi for vores kunder.

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig

    Nysgerrig på at vide mere?

    Book en tour med en af vores eksperter

    Lad os vise dig, hvordan Micro Technic kan blive din alt-i-en løsning og tilføre værdi til din forretning.