Test Afdelingen: Et sikkerhedsnet, der sikre fejlfri kvalitet

Med fokus på kvalitet, bæredygtighed og samarbejde viser Jacob Hussak, hvordan grundig testning forlænger produktlevetiden og beskytter kunderne mod fejl.

Afdelingsleder, Jacob Hussak, Elektronik produktion

Test Afdelingen: Et sikkerhedsnet, der sikre fejlfri kvalitet

Jacob Hussak har tilbragt 22 år i testafdelingen hos Micro Technic, og hvis der er noget, han har lært, så er det vigtigheden af at teste produkter.
Som han selv siger, kan både mennesker og maskiner begå fejl. Når man arbejder med noget så komplekst som elektronik, kan selv små fejl have stor indflydelse på produktets funktionalitet, kvalitet og levetid. Jacob beskriver testafdelingen som et sikkerhedsnet, der sikrer, at produkter ikke fejler, når de når ud til kunderne. “Det hænder, at vi opdager fejl i produktionsprocessen eller PCB-designet, som ikke var synlige før fejlfindingen. Vores opgave er at sikre, at disse fejl bliver rettet, før produkterne når ud til kunderne og de videresendes til slutbrugeren, der vil opleve et problem med produktet” forklarer han.

 

Bæredygtighed gennem vedligeholdelse

Jacob er også stolt af, at testafdelingen kan bidrage til en mere bæredygtig elektronikindustri. I testafdelingen har vi mulighed for at vedligeholde ældre produkter, så kunden kan genbruge frem for at producere nyt. “Vi servicerer strømforsyninger, der stadig fungerer efter tre årtier, og det sparer ikke bare penge for kunden, men det betyder også, at vi kan reducere ressourceforbruget,” fortæller Jacob. Ved at udskifte komponenter som elektrolytkondensatorer kan produkterne få nyt liv og undgå at blive skrottet. Han påpeger, at selvom elektronikproduktion ikke er særlig grøn i sig selv, kan vedligeholdelse reducere den miljøbelastning, der ellers ville opstå ved at producere nye produkter. Det er vigtigt at vi producere med en holdning om at produkter skal kunne holde så længe som muligt.

 

Samarbejde er nøglen til succes

For Jacob er godt samarbejde med både kunder og kolleger essentielt. Når et produkt skal testes, er en god dialog med kunden om testudstyr og arbejdsinstruktioner afgørende. Jo bedre samarbejdet fungerer, jo lettere bliver det at sikre en problemfri proces. “Det samme gælder internt i virksomheden. Hvis vi støder på et problem, er det vigtigt, at man kan spørge en kollega til råds og løse det i fællesskab,” understreger han. For Jacob er det den åbenhed og hjælpsomhed, der præger kulturen i testafdelingen, noget af det vigtigste for ham at understøtte som leder, det sikre at vi kan levere kvalitetsprodukter hver gang.

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig

    Nysgerrig på at vide mere?

    Book en tour med en af vores eksperter

    Lad os vise dig, hvordan Micro Technic kan blive din alt-i-en løsning og tilføre værdi til din forretning.